top of page

(Person) Databeskyttelsesloven - også benævnt GDPR

Der er kommet nye EU-regler om behandling af persondata. De nye regler træder i kraft den 25. maj 2018.

Formålet er at beskytte dig som privatperson og dine data endnu bedre når foreninger og virksomheder håndterer oplysninger.

 

I Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand anvender vi det, man kalder ”ikke-personfølsomme” oplysninger for at kunne sende dig informationer fra Grundejerforeningen.

 

Hvilke data har grundejerforeningen

 

Vi har følgende data registreret om dig som grundejer:

 

  • Adressen på dit sommerhus

  • Dit navn

  • Din hjemadresse

  • Din email-adresse, hvis du har oplyst den til os

  • Dit telefonnummer, hvis du har oplyst det til os eller vi har haft brug det

     

Hvad bruges data til

 

Vi bruger dataene til følgende formål:

 

  • Udsendelse af nyhedsmails

  • Udsendelse af indkaldelse til generalforsamling

  • Udsendelse af indbydelse til Pinsearrangement

  • Udsendelse af referat af generalforsamling

  • Udsendelse af indkaldelse til arbejdsdage

  • Formidling af kontakt mellem grundejere

  • Registrering af tilmeldte til pinsearrangement

  • Oplysning om dit navn og din sommerhusadresse på hjemmesiden, såfremt du er valgt til et tillidshverv på generalforsamlingen

  • Oplysning om dit navn, dit telefonnummer og din emailadresse på hjemmesiden, såfremt du er valgt til bestyrelsen

  • Opkrævning af kontingent, såfremt kommunen ikke har kunnet opkræve det via ejendomsskatterne

 

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre – ej heller andre grundejere uden dit udtrykkelige samtykke.

Hvis du som grundejer ønsker at komme i kontakt med en anden grundejer, spørger vi dig, om vi må videregive dine oplysninger til den anden grundejer. Hvis du siger ja, videregiver vi oplysningerne og beder den anden grundejer om at kontakte dig.

Vi sælger ikke oplysninger til markedsføring.

 

Vi anvender et eksternt firmas mailplatform til udsendelse af nyhedsbreve. Din aktivitet ved vores email nyhedsbreve registeres. Dette foregår via placering af en eller flere cookies på din computer og/eller din mobiltelefon. En cookie er en lille fil, som ikke indeholder nogen personlige oplysninger, men bruges til at kunne genkende din computer eller mobiltelefon, og den sender os informationer om din aktivitet.

Registreringen er til statistikformål samt til behandling af din eventuelle afmelding af nyhedsbreve fra os.

 

Afmelding af nyhedsmail:


Du vælger selv om du vil modtage foreningens nyhedsmails. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket ”afmeld nyhedsbrev”, som du finder i bunden af vores e-mail nyhedsbreve.

 

Du skal være opmærksom på, at såfremt du afmelder nyhedsbrevet vil du heller ikke modtage andre informationer fra Grundejerforeningen. Du vil så kun få indkaldelse til generalforsamling, som vil blive udsendt via almindelig brevpost.

 

Dataansvarlig

 

Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand er dataansvarlig efter de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.

 

Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig og bede om at få dem rettet eller slettet, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante.

 

Du kan kontakte os via dette link.

bottom of page